Nyheder

marts 2026

Forår seminar 2026

Stærkt fremmøde og høj faglighed ved Dansk Flexo Forums Generalforsamling & Forårsseminar

Dansk Flexo Forum kunne se tilbage på en både velbesøgt og inspirerende dag, da vi afholdt generalforsamling og forårsseminar på Severin i Middelfart.

Generalforsamlingen forløb i en god og konstruktiv stemning. Her blev Lars Fischer valgt som nyt bestyrelsesmedlem, hvor han overtager posten efter Glenn Büttner. Glenn har gennem mange år ydet en stor og værdifuld indsats i bestyrelsen, og han blev fortjent hyldet med stort bifald fra salen. Endnu en gang skal der lyde en stor tak for hans engagement og bidrag til foreningen.

Dagen bød på en række stærke faglige oplæg med fokus på blandt andet coating og laminering, bæredygtighed samt innovation i emballagebranchen. Deltagerne fik både ny viden og konkrete perspektiver med hjem.

Et af dagens højdepunkter var oplægget fra TV2’s USA- og Tysklandsanalytiker Mirco Reimer-Elster, som gav et skarpt og aktuelt indblik i Danmarks rolle i en ny verdensorden. Oplægget skabte stor interesse og affødte mange relevante spørgsmål – og ikke mindst stof til eftertanke.

Dagen blev rundet af i en mere uformel ramme med middag, hvor deltagerne blev blandet og fik mulighed for at styrke relationer og udbygge netværk på tværs af branchen.

Dansk Flexo Forum takker alle oplægsholdere for deres værdifulde bidrag:
Michael Boeriis (ECO3), Alan Mills (Nortech Solutions / Phoseon – Excelitas), Mirco Reimer-Elster, Cagri Turkmen (Henkel), Michel Vanhems (Sun Chemical) og Michael Louis Weber (DuPont™ Cyrel®).

En stor tak skal også lyde til alle deltagere for jeres engagement og opbakning – det er jer, der er med til at gøre dagen til en succes.